Et nyt skønhedsfilter forarger og forundrer og kan sættes i sammenhæng med lavt selvværd hos unge piger. Eksperter peger på flere løsninger i problematikken om skønhedsidealer. En ting kan de blive enige om: Der skal gøres noget.
Skrevet af Ida Sigh Larsen og Julie Augusta Vindum
Store læber, hvide tænder, glat hud, masser af makeup og skarpe kindben. Sådan vil dit ansigt se ud, hvis du som pige prøver det nye “Bold Glamour”-filter på TikTok. Når du fører hånden hen over ansigtet, beholder du filtret på. En stor kontrast til de ældre filtre, der rykker sig, når du ryster på hovedet.
“Bold Glamour” møder både kritik og beundring, er hurtigt blevet populært og anvender en ny teknologi, som eksperter er bekymrede for. Især når det sættes i sammenhæng med tal fra Børns Vilkår, der viser, at 28 procent af pigerne i niende klasse er i lav eller ingen grad tilfredse med deres krop.
Nyt filter melder sin ankomst
“Bold Glamour” er det seneste i rækken af filtre, der forskønner folks udseende. Filtret benytter sig af en ny teknologi, hvor kunstig intelligens gør filtret mere realistisk. Derfor flakker filtret ikke.
En af de eksperter, der er bekymrede for udviklingen og brugen af det nye filter, er Pernille Ballisager, fagkonsulent hos Center for Digital Pædagogik.
“Man ser perfekt ud, ud fra de idealer, som filtret har stillet op. Det bekymrer mig, fordi man ikke kan se, at det er et filter. Hvis det er det, man møder hver dag, så kan jeg godt blive bekymret for, at man måske får en idé om, at det er sådan her, andre ser ud,” siger Pernille Ballisager.
Den bekymring deler Ida Hilario Jønsson, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår, som blandt andet varetager Børnetelefonen.
“Selvom man godt ved, at det er redigerede billeder, eller at der er filter på, så påvirker det en alligevel. Man får følelsen af, at man skal ændre sin krop eller sit udseende for at passe ind,” siger Ida Hilario Jønsson.
Unge pigers selvværd på spil
Flere studier viser også, at skønhedsidealer kan have konsekvenser for unge piger og deres selvopfattelse – og i yderste tilfælde deres selvværd.
Børn og unge sammenligner sig nemlig, ud over med hinanden, med de skønhedsidealer, som de møder på de sociale medier. De opfatter de træk, de ser på platforme, som normalen og prøver derfor at opnå dem. Her er det specielt pigerne, der bliver påvirket og føler, at de bliver vejet mere på udseendet end på deres personlighed. Det viser en rapport fra Børns Vilkår fra 2022, der har undersøgt flere ottende klasser.
Filtrene har desuden en negativ effekt på unge kvinder, som i forvejen har lavt selvværd, viser en undersøgelse fra University of Edinburgh fra 2021. Efter kvinder har haft et filter på, bliver de konfronteret med, at det ikke er sådan, de ser ud i virkeligheden. Og den effekt er særlig problematisk, når man taler om børn, vurderer familiepsykologen Jesper Riis Lindholm.
“Jo yngre man er, jo mere ufærdig er man som menneske. Teenagere er jo enormt usikre,” siger han og understreger, at de derfor er mere sårbare.
Han fortæller også, at når en ung pige lægger et billede op med filter på og får likes på det, sender hjernen endorfiner ud, der giver hende en følelse af belønning. Men da det ikke er den “rigtige” hende, der får bekræftelse fra vennerne, kan det give hende lavere selvværd end før.
Digital dannelse på skoleskemaet
Morten Løkkegaard, EU-parlamentariker for Venstre, foreslår, at børn skal have undervisning i at færdes på de sociale medier. Det digitale fag kan have fokus på at hjælpe børn med den gode tone på nettet, styrke elevers viden om, hvordan sociale medier påvirker os, og hvordan de kan fordreje vores syn på virkeligheden.
Det er Ida Hilario Jønsson, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår, og Pernille Ballisager, fagkonsulent hos Center for Digital Pædagogik, enige i. De mener begge, at digital dannelse skal være en obligatorisk del af folkeskolen, så børn og unge bliver hjulpet til at kunne navigere på de sociale medier.
Børns Vilkår peger på en national handleplan som en del af løsningen. Den har flere trin, og der sættes blandt andet fokus på netop den digitale dannelse til børnene.
Dertil foreslår Pernille Ballisager, at man burde kigge nærmere på seksualundervisningen i de danske folkeskoler.
“Man skal have en snak om kroppe, og hvordan de ser ud. Man kan måske få vist forskellige billeder, så man ikke kun møder det, som man ser i sit lille ekkokammer på sociale medier,” foreslår hun, mens hun samtidig understreger, at forældre også skal tage den på sig og snakke med deres børn om det.
I Børne- og Undervisningsministeriets nuværende Fælles Mål for seksualundervisning står der, at man fra tredje klasse skal være bevidst om, hvilke forskellige former for kroppe, der findes. Disse er imidlertid kun vejledende, og det er dermed op til fri fortolkning, hvordan hver enkelte skole griber undervisningen an.
En forældres pligt?
Selvom skolegang og undervisning fylder meget i et barns liv, har forældrene også en fremtrædende rolle. Med det sagt kan man ikke komme uden om at diskutere, hvor forældrenes ansvar spiller ind i diskussionen om skønhedsidealer for unge piger på de sociale medier.
Spørger man Børns Vilkår, har forældrene en essentiel rolle i pigernes digitale liv.
“Man bliver nødt til som forælder at have et indblik i, hvad ens barn færdes i. Det er jo, som om de færdes i en skolegård, bare på telefonen,” fortæller Ida Hilario Jønsson og påpeger, at hvis forældre ikke er interesserede i, hvad der foregår, når deres børn er på de sociale medier, vil børnene opleve at stå alene.
Rationalitet VS Lovgivning
Dog ligger ansvaret for pigernes selvværd ikke kun hos forældrene ifølge familiepsykolog Jesper Riis Lindholm. Definitionen på god opdragelse er konstant under forandring og er præget af subjektivitet. Han mener derfor, at man skal spejde mod Christiansborg for at finde en løsning.
“Fordi vi som individer ikke er i stand til at træffe sunde valg for os selv, er det noget, man skal lovgive om,” understreger han.
Selvom vi tænker på os selv som rationelle mennesker, er vi nemlig stadig ubevidst styret af vores dyriske hjerne.
Børns Vilkår er enige i, at der skal lovgivning til for at hjælpe pigerne, så skønhedsidealerne på de sociale medier ikke påvirker deres holdninger til deres egen krop.
I rapporten “Krop, køn og digital adfærd” fra 2020 anbefaler de mere lovgivning, hvad angår influencere og medier, når målgruppen er børn.
“Noget af det, vi helt klart opfordrer til, er, at politikerne og de techansvarlige regulerer det indhold, der er til børn og unge langt bedre, og det skal være mere gennemsigtigt, hvad der er redigeret og forskønnet,” siger Ida Hilario Jønsson fra Børns Vilkår.
Nye EU-initiativer på vej
At stille de platformene til ansvar er også noget EU arbejder på gennem den nye forordning Digital Services Act. Når den implementeres i 2024, vil det betyde, at de sociale medieplatforme selv vil skulle undersøge, hvilken påvirkning deres indhold har på brugerne. Virksomhederne bag platformene skal derfor forsøge at forhindre potentielt skadeligt indhold på deres platforme.
Europaparlamentarikeren Morten Løkkegaard foreslår derimod, at blikket skal rettes mod et nyt EU-initiativ, AI Act, der i øjeblikket behandles. Her forsøger man at regulere fremtidens brug af kunstig intelligens. Da skønhedsfiltre som TikToks “Bold Glamour” udvikles netop ved hjælp af kunstig intelligens, kan man fastsætte nye regler for producenterne. Morten Løkkegaard forsøger derfor at skyde sit forslag ind i forhandlerne om AI Act, som lige nu er i sin afsluttende fase i Europa Parlamentet.
Skal filtre markeres?
Morten Løkkegaard peger også på, at en mulig løsning kunne være at markere materiale på de sociale medier med en slags varedeklaration, der viser, at et billede bruger filter. Derfor foreslår han, at filterproducenter skal sætte sådanne mærkater på de filtre, de udvikler med kunstig intelligens, for at sikre, at børn og unge kan skelne imellem, hvad der er virkeligt, og hvad der er redigeret. Pernille Ballisager anerkender Løkkegaards forslag, men tilføjer:
“Det løser ikke nødvendigvis det grundlæggende problem, men det kan bidrage til at skabe en større opmærksomhed,” siger hun.
Også familiepsykolog Jesper Riis Lindholm er skeptisk over for sådan en mærkeordning. Han pointerer, at unge mennesker ikke reflekterer over deres eget eller andres brug af filtre, om det så er markeret eller ej. Det ligger til normalen.
Pernille Ballisager peger desuden på flere aspekter i problematikken.
“Jeg tror, at noget af det handler om kultur, og det har vi altid et ansvar for at ændre. Der kan lovgivning gøre noget som et fundament, men jeg tror ikke, det løser problemet med kropsutilfredshed og lavt selvværd blandt piger,” siger hun.
Et spørgsmål om kultur
Foto: Ida Sigh Larsen
Når dilemmaet for Pernille Ballisager også handler om kultur, skal det især ses i sammenhæng med, hvordan kvinder og pigers rolle i samfundet opfattes.
Her er det især forventningerne til det kvindelige køn, hun ønsker at sætte fokus på. Hun mener, at kvinders kompetencer skal have mere opmærksomhed frem for deres udseende og italesætter kvindens ydre som en hel industri. Hermed er kvindeidealet rodfæstet i kulturen.
“Man kan godt fjerne “Bold Glamour-filtret, men idealerne for unge kvinder vil stadigvæk være der,” siger Pernille Ballisager.
Hun oplever, at der er et opgør med det perfekthedsideal, der har hersket på de sociale medier, også specifikt “Bold Glamour”-filteret. Som eksempel nævner hun “#nofilter-bølgen”, hvor influencere reklamerer for ikke at have filter på. Det, mener hun, skaber en debat om filteret og skønhedskulturen, der har været tiltrængt. Og da det netop er hos influencere, at børn og unge finder inspiration, mener hun, at man skal hjælpe unge piger gennem influencerne. På den måde møder man de unge i øjenhøjde.
Derfor er hun også overrasket over, at mediedækningen ikke har været større, når nu debatten har været så stor på de sociale medier.
Fra Bruxelles til familien Danmark
Der er altså mange forskellige bud på løsninger, alt afhængig af hvem man spørger. Det kan gøre det svært at navigere i, hvis man vil stille nogen til ansvar. For hvilken løsning er den bedste, når den digitale verden både udspiller sig i Bruxelles og hos familien Danmark?
“Løsningen findes ikke ét sted, fordi det er et bredt problem, som både rammer ind i den enkelte familie, men også ude i skolerne. Og så har vi en generation af særligt unge piger, hvor en del har det svært,” siger Pernille Ballisager.
Vi har forelagt eksperternes forslag om digital dannelse og en mere mangfoldig seksualundervisning for Børne- og Undervisningsministeriet, men de er ikke vendt tilbage med en kommentar.